Sådan går du fra fortrydelse til taknemmelighed

Det kan være sin sag at finde kærligheden. Vi er aldrig helt herre over, hvornår den rammer os, da vi ikke selv kan bestemme, hvornår vi møder en person, der kunne være rigtig for os. Noget, vi dog kan gøre for at hjælpe kærligheden på vej ind i vores liv, er at gøre os klar til, når den rammer ved at ‘rydde op’ i vores indre. Hvis ikke du er ovre din eks kæreste, eller hvis du er vred, skuffet, såret eller noget andet i din fortid får dig til at fortryde en oplevelse kan det nemlig være, du spænder ben for sig selv. Dels vil tunge ting fra fortiden tynge dig og påvirke din energi og udstråling, hvilket kan blokere for, at nye mennesker træder ind i dit liv. Og dels kan rod i fortiden gå ind og spolere en god romance, der ellers kunne have vokset sig til en stor kærlighedshistorie. Her har du derfor lidt råd til, hvad du kan gøre for at blive fri af fortiden og begynde at sætte pris på tidligere oplevelser, således at du kan høste frugterne fra den.

Fra uvidenhed til visdom – sæt pris på din lektie


Når vi fortryder en oplevelse, ønsker vi, der var noget, vi havde gjort anderledes. Men hvis vi havde gjort noget anderledes, ville vi også fjerne den lektie vi lærte gennem oplevelsen. Vi ville altså fratage os selv den nye viden, og den visdom vi har fået gennem oplevelsen. Dette vil ændre den måde, vi er på, og det vil ændre vores perspektiv. Uden oplevelsen ville vi altså blive taget tilbage til et stadie med uvidenhed og bringe os selv tilbage på et stadie, hvor vi ikke ved, at en handling har særlige konsekvenser, eller at visse fejl fører til smerte. Når vi fortryder noget, spilder vi hermed vores tid, for uden denne oplevelse ville vi skulle til at lære det igen. Når nu vi har oplevet, hvad end vi har oplevet, ved vi noget, der gør, at vi nu kan handle anderledes. Grundet vores oplevelse er vi nu altså tættere på at finde kærligheden, da vi er bedre i stand til at handle på en måde, der hjælper os til den.

Selv-accept


Måske du har lavet den samme fejl flere gange, eller det kan være, du føler, du blev hos en forkert person i for lang tid. Når vi tænker således, er det let at komme til at slå sig selv i hovedet og være hård ved sig selv, fordi vi ikke handlede anderledes. Men dette er en rationel indsigt, hvilket er anderledes end en følelsesmæssig forståelse. Nogle gange har vi behov for den samme lektie flere gange, og i visse tilfælde er der behov for, at et forhold virkelig brænder os, således at al tvivl, om hvorvidt det kunne have været det rigtige, forsvandt. Forskellen på en rationel og følelsesmæssig lektie er nemlig, at den sidstnævnte kan sammenlignes lidt med, når vi slår os som børn. Hvis vi eksempelvis brændte os på en kogeplade, gjorde vi det aldrig igen. Havde vi dog ikke oplevet dette, kunne vi snildt være kommet til at brænde en større del af vores krop senere i livet, hvilket ville have været livstruende. Det er altså meget muligt, at din kærlighedsoplevelse i virkeligheden skåner dig fra at opleve en endnu større smerte i fremtiden. Betragt derfor din lektie som en investering, accepter, at du havde behov for denne læring, og vis dig selv barmhjertighed for ikke at handle anderledes. Livet er en stor uddannelse, og vi ved ikke, hvad vi ved, før vi har lært det.

Det største vækstpotentiale


De oplevelser, der bringer os størst smerte, er også de begivenheder, der rummer det største vækstpotentiale. Dette er tilfældet for, når noget gør ondt, er der ofte ingen steder at flygte til, og den eneste mulighed vi har, er således at vokse gennem den. Vækst og forandring kan være meget smertefuldt. Det kommer sjældent på en fornøjelig måde, og det er desuden ikke noget, de fleste mennesker vælger at gøre, hvis der er et andet valg. Forandring fødes derfor ofte af, at noget er så smertefuldt, at det føles som om, det ikke er en mulighed at blive, hvor vi er. Hvis du derfor på nuværende tidspunkt, befinder dig i en smertefuld situation, kan du betragte dette som om, du med din smerte betaler for at få større indsigt og en lykkeligere fremtid. Føles noget ubehageligt, eller handler dine tanker om, hvor frustrerende det er at skulle gennemgå, hvad du oplever, så prøv at vend din tankegang om; Se din oplevelse som en pris du betaler, for belønningen du høster ved at forvandle dig til en mere vis, barmhjertig, klog m.m. person. Med denne oplevelse lærer du noget, du kan bruge resten af dit liv, og du er således ved at sætte din fremtid op til at være lysere, end hvis du ikke gennemgik dette nu. Kan dine fejl være dyre? Ja absolut, men belønningen vil altid være tilgængelig, og glæden, du vil høste, kan meget vel være større end den smerte, du føler nu. Tag ikke fejl og spild ikke tid på at tænke at denne forandring/gave/belønning kunne finde sted, uden den fejl du har lavet.

Prøv det af – høst frugten af dine hårde oplevelser


Prøv dette af i dag ved at tænke på en situation, hvor du har været hård ved dig selv og anvend denne tankegang. I stedet for at ønske situationen anderledes så prøv at skriv en liste over hvad denne svære oplevelse har givet dig. Denne tankegang gælder ikke kun kærlighed – det gælder alle aspekter af dit liv. Taknemmelighed er lindrende på sår, men det gør også, at vi tager os bedre af os selv og giver os et bedre perspektiv til en lys fremtid. Så ofte er vi meget mere hårde ved os selv, end vi er ved andre. Dette er fjollet. Hårde selv-tanker vil aldrig hjælpe os til at vokse, da vækst altid er lettere, når vi oplever støtte. Faktisk kan negative tanker om os selv sabotere os; lige fra hvordan vi har det psykisk, til hvor sunde vores kroppe er, og derudover kan det påvirke vores forhold til kærlighed negativt. Hvis ikke vi mærker, hvor meget vi har lært af en svær oplevelse, mærker vi heller ikke, at vi nu bedre kan stole på os selv, hvilket betyder, vi for at beskytte os selv ofte holder os tilbage fra at gå ind i nye relationer med et åbent hjerte. På denne måde kan en tidligere vanskelig oplevelse altså holde dig fra at opleve det forhold, du drømmer om. Prøv dette mindset af med en gammel situation, og se hvordan hele din oplevelse ændrer sig – og endda gør dig mere optimistisk og åben.

Opret en profil på bare 3 minutter

Hvad søger du?

I alderen...

Der bor i...

Artikler

Profiler på Dating.dk

Opret din gratis profil nu

- når du er klar til en rigtig kæreste

Bliv klogere på singleliv og kærlighed

Ja tak - jeg vil gerne modtage Dating.dk's nyhedsbrev og være sikker på altid at få nyheder, events, inspiration, markedsføring og tilbud direkte i min indbakke

Tilmeld

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet. Vi passer godt på dine oplysninger - læs mere i vores persondatapolitik.

Kærligheden starter her

Opret din gratis profil nu

Jeg er kvinde Jeg er mand