Forhold til partners børn

Svar

Kære flyttemand,

Jeg kan godt forstå, det er svært at skulle rumme det her med, når bonus børnebørn kommer til og vender op og ned på hele din verden. Du har ikke det samme forhold til og investering i børnene, du har ikke samme begejstring, og pludselig oplever du, at du ikke har nogen indflydelse på, hvordan disse børnebørn skal ‘fylde’ i dit liv. Dertil kommer, at din kærestes fokus er flyttet, og at hendes prioriteringer har ændret sig. Det er helt sikkert en prøvelse for et forhold at gennemgå en udvikling som denne.

Du skriver, du gerne vil have en kæreste, der er ‘normal’ på det punkt. Problemet er bare, at ‘normal’ ikke er en ‘beskyttet titel’. Alle mennesker er forskellige og vil derfor have forskellige opfattelser af, hvad ‘normal’ vil sige og ligeledes have forskellige reaktioner på sådan noget som at blive bedstemor eller bedstefar. Som i alle situationer i et forhold, hvor der sker livsændringer, tænker jeg, nøglen er, at man kommunikerer åbent, ærligt og kærligt, således at man sammen kan finde fælles fodslag og navigere i disse ændringer på en måde, I begge har det okay med. Det kræver selvfølgelig, at begge parter søger at forstå sin kærestes synspunkt, men også at begge personer investerer tid, energi og kærlighed i at finde en løsning.

Nu ved jeg godt, du allerede er flyttet ud, så en mulig løsning for dig i forhold til at undgå denne situation igen i fremtiden er, at du kunne søge en kæreste, der allerede har fået børnebørn, således at hun måske allerede har omstillet sig til denne rolle. Ofte er det, når noget er nyt, og vi lige skal omstille os, at de store ændringer sker, hvorefter vi er mere afbalancerede. På denne måde ved du måske bedre, hvad du går ind til. Du kunne selvfølgelig også sætte fokus på kvinder, der ikke har børn. En anden mulighed er naturligvis at søge at klinke skårene med din ekskæreste eller at være bedre klædt på til at møde en ny kvinde, der muligvis også skal igennem denne udvikling fra mor til bedstemor. Hvis du vælger det sidste, er mine tanker som følger:

Hvis din kæreste gennemgår en evolution i sit liv fra mor til bedstemor, så er der blevet vendt op og ned på nogle ting i hende. Det kan tage noget tid at omstille sig, så det er lidt nødvendigt, at du er en anelse tålmodig her. Når det så er sagt, duer det naturligvis ikke, hvis hun ikke også har forståelse for, hvordan denne overgang spiller ind i dit liv – særligt når I bor sammen, og det påvirker jeres fælles hjem. Derfor er det vigtigt, I kan tale om disse ting på en måde, hvor I lytter til og respekterer hinanden. Ligesom det er vigtigt, du forstår, hvorfor hun gerne vil være tilgængelig og investeret, er det vigtigt hun respekterer, at du ikke er lige så meget oppe at køre. Man kan nok ikke helt komme udenom at tilbringe tid sammen med din kærestes børn og børnebørn. Et forhold betyder for det meste, at vores verdener smelter lidt sammen, således at vi deler hinandens glæder og tilbringer tid med hinandens familier og venner også. Men det skal jo ske på en måde, som I begge har det godt med.

Sådan noget som børn er altid et følsomt emne i et forhold – særligt, når der også er børn fra et tidligere forhold – uanset hvor gamle de så er. Opdragelse, tæthed, omsorg, støtte m.m. af børn er noget som mange mennesker ser forskelligt på. Det er derfor let at dømme, hvordan andre mennesker gør det, og det er ligeledes et område, som de fleste føler meget stærkt omkring – forældreinstinkter er jo bare noget af det stærkeste, der findes. Alle gør det så godt, som de kan, og hvis man kritiseres, er det naturlige, at de fleste forsvarer sig, som var var de blevet angrebet på sit allerhelligste. Derfor kan det være et meget potent emne at udforske med mulighed for stærke eksplosioner – hvorfor netop dette emne er vigtigt at håndtere varsomt.
Vores måde at udtrykke os på i denne situation er altså virkelig vigtig. I en situation som denne kan det netop let virke som om, du er ufølsom, at du ikke kan li’ hendes børnebørn, at du er ligeglad med hendes børn eller som om, du vil modsætte dig, at hun kan være der for sin familie, som hun gerne vil. Men det hele handler om, hvordan du udtrykker dig.

Før du indleder en samtale, er det dog naturligvis nødvendigt, at du ved, hvordan du selv har det, og ligeledes har gjort dig overvejelser omkring, hvordan eventuelle løsninger ville kunne se ud for dig. Få klarhed over dette ved at stille dig selv følgende spørgsmål: Hvilke ændringer har jeg brug for at lave i mit liv på vegne af selv-kærlighed og selv-respekt? Og hvilke ændringer er jeg nødt til at skabe på vegne af den fremtid, jeg ønsker at leve?

Når du går til en samtale som denne, vil jeg anbefale, at du for det første husker, at I begge to godt kan have ret i jeres opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert at gøre i denne situation, selvom I mener noget helt forskelligt. I stedet for at gå efter at få ret, så hold dig for øje at målet er at finde en løsning, der fungerer for jer begge, hvor der er plads til, at hun kan være bedstemor, men hvor du samtidigt føler dig elsket, og at du er respekteret i jeres hjem. Det værste, man kan gøre i en situation som denne, er at opsætte et ultimatum; ‘det er mig eller børnebørnene’. Det fungerer sjældent og vil ofte blot skabe konflikt og pres – og kan nogle gange lede til situationer, der eskalerer i dumme overilede beslutninger. Søg i stedet at være nysgerrig på hvordan hun ser situationen og gå efter at forstå, hvordan hun har det.

Med dette i baghovedet er det en god idé at starte snakken med at fortælle, hvor glad du er for hende, og at du ikke er interesseret i at ødelægge noget imellem hende og hendes børn (og børnebørn), men at du har det svært med XYZ (hvad du finder svært). Fortæl hende hvad det får dig til at føle (at det ikke længere er dit hjem, at du savner hende, at du ikke må sige fra, at du ikke har plads... Hvad det nu end er, du føler). Det er meget lettere at tage imod ‘kritik’ fra sin partner og undgå at gå i forsvarsposition, når bekymringerne udtrykkes med kærlighed og forståelse, frem for fra et forurettet sted hvor vi bliver anklaget. Det er vigtigt, du ikke virker aggressiv og ikke siger dette på et tidspunkt, hvor du er vred, men at du snarere tager samtalen op på et tidspunkt, hvor I begge er rolige og kan tænke klart. Du er ved at bygge en bro til hende her – fordi du elsker hende – og du søger at finde en løsning, som fungerer for jer begge – fordi du gerne vil jeres forhold – i stedet for bare at få ret. Dette kan også være en mulighed for, at I kommer hinanden nærmere, snarere end at I ender i hver sin kløft.

Mange kærlige hilsner,
Mai