At kigge efter modsatte køn

Spørgsmål

d. 01/05 2019 kl. 15:40 - af: Mand, 35 år

At kigge efter modsatte køn
Hej Mai.
Her i går der havde jeg nogle venner på besøg og vi kom til at snakke om det er i orden at kigge efter en pige som kommer løbende. Jeg synes godt man måtte kigge så længe det ikke tager overhånd. En anden ven synes det uhøfligt. Kan du ikke give et svar på det.

Mvh Christian

Svar

Kære Christian,

Jeg synes, det er et ret interessant spørgsmål, du stiller i disse #metoo tider. I bund og grund synes jeg, det er okay, at se efter det modsatte køn - også hvis de kommer løbende. For hvis ikke vi tjekker hinanden ud, hvordan kommer vi så til flirte stadiet? Og hvordan får vi så lige signaleret, at vi gerne vil i kontakt, således at det rent faktisk kan ende med at være en samtale? Vi er mennesker, og vi har kigget på hinanden siden tidernes morgen. Det er derfor helt naturligt, at vi registrerer, hvordan hinanden ser ud, men spørgsmålet er, hvad vores intention er, og hvordan vi kigger.

For selvfølgelig er der også noget sandhed i det din ven siger, med at det kan være uhøfligt. Jeg synes, det der afgør, om det er rigtigt eller forkert at se efter nogen, er måden man får vedkommende til at have det på. Det er klart, hvis du, som kvinde, kommer løbende, og oplever en mand, der registrerer dig, og måske sender et ekstra blik, så er det ikke krænkende. Men kommer en kvinde løbende forbi en mand, der fastholder sit blik på et skummelt sted, eller løber hun forbi en gruppe af mænd, der hujer, peger og nedstirrer, så er det helt sikkert krænkende for ikke at nævne skræmmende. Jeg er sikker på, det samme gælder for mænd, hvis kvinder gør det mod dem. Måske mænd ikke bliver bange på samme måde, da de er større end kvinder, men det kan stadig godt være krænkende for en mand, hvis han bliver nedstirret og hujet efter.

Vi skal passe på, synes jeg, at vi ikke bliver helt ekstreme, i det her med om vi ser på hinanden eller ej - også når vi er i et forhold. Det er naturligt, at vi ser hvad der foregår rundt om os og registrerer mennesker, vi er tiltrukkede af. Sådan er vi skabt. Det er fjollet at lade som om, vi ikke ser mennesker, vi finder tiltrækkende - for det er at benægte noget helt basalt inden i os. Men hvordan vi handler på det, er et valg vi træffer, der gerne skulle understøtte, hvad vores intention er, og hvilket menneske vi gerne vil være. Man vælger altid hvad for et menneske, man gerne vil være i en relation til et andet menneske. Det sker gennem måden vi lytter på, er til stede på, om vi giver dem noget, om vi ærer dem, respekterer dem, eller om vi gør det modsatte. I hvilken som helst situation kan du enten ære og opløfte en person, eller du kan gøre det modsatte. Så mærk efter, i forhold til at se efter en pige, der kommer løbende. Kan du være naturlig og eje dine instinkter uden at krænke hende, eller er måden og stedet du kigger på upassende? Det er jeg sikker på, du og dine venner godt selv kan fornemme alt efter situationen.

Mange kærlige hilsner,
Mai
Tilbage til brevkassen

Opret en profil på bare 3 minutter

Hvad søger du?

I alderen...

Der bor i...

Kærligheden starter her

Opret din gratis profil nu

Jeg er kvinde Jeg er mand