Camilla og Benny

Camilla var kræsen og havde i den grad sine fordomme imod internetdating. Alligevel fik hun oprettet en ny profil med flere billeder end tidligere og en væsentlig mere detaljeret profiltekst, denne gang måtte det sgu lykkedes! 4. gang var lykkens gang!

Det var foråret 2013 og Camilla var blevet single… igen! Nu havde hun haft tre længerevarende forhold og plejer man ikke at sige, at tredje gang er lykkens gang? Åbenbart ikke for Camilla, som vitterligt begyndte at opgive drømmen om at finde kærligheden.
I stedet for at bruge lørdag aften hjemme på sofaen, besøgte Camilla igen Jomfru Ane Gade adskillige gange. Det blev til et par kys i ny og næ, men enten fik de hende ikke til at svæve på en lyserød sky eller også ville de både have villa, Volvo og vovhund. Ja, Camilla var kræsen! Men når hun tidligere havde brændt nallerne, så syntes hun ærligtalt at det var helt okay.


Men skulle Camilla virkelig godt nok til at være så desperat og ynkelig, at hun igen skulle oprette en profil på Dating.dk? Sidste gang var det jo uden held… og ja, her var Camilla også kræsen og havde i den grad sine fordomme imod internetdating. Alligevel fik hun oprettet en ny profil med flere billeder end tidligere og en væsentlig mere detaljeret profiltekst, denne gang måtte det sgu lykkedes!
Camilla begyndte at udforske siden, men tabte hurtigt kæben… det var fandme de samme fyre, som også var derinde for fire år siden! Irriteret og skuffet over sig selv fik hun hurtigt logget af og tænkte at løbet nok var kørt.


Bedst som perioden med en gratis profil udløb og Camilla var fast besluttet på at slette sin profil igen, kunne hun se at der begyndte at være besøgende og at der kom flere og flere breve i hendes indbakke. Camillas nysgerrighed var stor nok til, at hun var nødt til at købe et medlemskab. Besøgene og brevene blev hurtigt tjekket ud; nogle blev slettet med det samme, andre gemt for at holde dem lidt hen og hov… der var sjovt nok én der også havde skrevet til hende for fire år siden! Han hed Benny, havde briller, var bankmand og kun 1,73 centimeter høj – han var godt nok bette…


Camilla kunne tydeligt huske Bennys profilbillede, for ikke at nævne overskriften på hans profiltekst; “Vild på en motorcykel – Kedelig bag et skrivebord”. Selvom de fire B’er stadigvæk sad i Camilla, så havde han sgu da i det mindste humor!
Det ligger ikke til Camilla som person at være uhøflig, derfor svarede hun på alle de breve hun fik på Dating.dk, inklusiv Bennys. At Camilla så ikke var interesseret i halvdelen af dem som skrev til hende, var jo ikke deres skyld, men de fortjente i det mindste at få et pænt nej tak. Selvom Camilla ikke var meget for at indrømme det, så var der altså ét eller andet over Benny, men hun kunne ikke sætte en finger på hvad det var. Dog fik Camilla trykket “Ikke interesseret” på hans profil, men gemte alligevel hans brev.


Henover sommeren 2013 fik Camilla skrevet med Splejsen og Blondinen på Dating.dk og endnu en aften i Jomfru Ane Gade mødte hun Bonderøven. Det gamle, men brugte ordsprog: “Man skal kysse mange frøer, før man møder sin prins”, kunne hun kun nikke genkendende til.


Selvom Camilla havde lagt Benny lidt på is, så gav han ikke op og sørme om han ikke spurgte igen om de skulle mødes… Camilla havde skrottet Splejsen, Blondinen havde hun endnu ikke mødt og hun håbede måske stadigvæk lidt på, at høre fra Bonderøven efter byturen for et par uger siden. Skulle Camilla virkelig godt nok til at ligge hendes fordomme på hylden og se hvad der gemte sig bag fire års skriverier on and off?


Camilla blev droppet af Bonderøven, hvilket hun havde det helt okay med. Stiletter hører bare ikke til i mellem halm og kolort… Desuden havde Camilla en aftale med Blondinen en fredag aften i oktober, men derfor kunne hun vel godt se Benny søndag aften? Camilla besluttede sig for at spille på to heste, lægge hendes fordomme på hylden for en stund og sagde ja til at mødes med Benny.

Daten med Blondinen var okay, Camilla og ham snakkede fint sammen, men hun kunne ærligtalt ikke se en fremtid sammen med ham. Desuden havde hendes tanker været et helt andet sted den aften… Godt der ikke var længe til søndag!
Benny og Camilla havde aftalt at han skulle komme hjem til hende kl. 20:00, så hun nåede at skifte tøj og kigge sig i spejlet Gud ved hvor mange gange, imens hun tænkte alt for mange tanker; “Hvad nu hvis hun havde ret i sine fordomme? Hvad nu hvis de ikke havde noget at snakke om? Hvad nu hvis han ikke kunne lide hende?” De tanker faldt hurtig til jorden, da Benny først trådte ind af døren, for allerede der gik snakken og Bennys rolige sind gemte Camillas nervøsitet af vejen, så de næste timer fløj af sted og de fik snakket om alt i mellem himmel og jord.


Ugerne efter gik stærkt, Benny og Camilla så mere og mere til hinanden, men så blev det også ved det. Camilla var blevet rigtig glad for Benny, og ville gerne være mere end bare venner. Men hun turde ikke tage skridtet i frygt for at han ikke vil det samme…
Julen nærmede sig og da Camilla elsker december, havde hun lavet personlige adventsgaver til Benny. Om den sidste adventsgave med en romantisk aften slog benene væk under Benny eller om han bare langt om længe havde fået fingeren ud, ved Camilla faktisk ikke. Men juleaftensdag fik hun en sms, som i den grad ændrede hendes liv!

“Du kan lige spekulere over en ting i løbet af dagen;
Vil du være kæreste med mig?
Ja:
Nej:
Måske:
Ved ikke:”

Det var den sødeste og mest kejtede måde at gøre det på, men Camilla elskede det og sagde selvfølgelig ja – det var den bedste julegave hun nogensinde havde fået :-)


I januar 2016 købte Benny og Camilla hus, som de stadigvæk går og smårenoverer på. Derudover nyder de livet, elsker at rejse og drømme om fremtiden!

Tak Dating.dk
Med venlig hilsen Benny og Camilla

Opret en profil på bare 3 minutter

Hvad søger du?

I alderen...

Der bor i...

Kærligheden starter her

Opret din gratis profil nu

Jeg er kvinde Jeg er mand