Uge 5, 2025
Det er nemmere nu end i sidste uge at identificere grænsen mellem venskaber og parforhold, du kan faktisk ret tydeligt se den.
Selvom du har fokus på både venskab og parforhold, er det venskaber, der fylder mest i første halvdel af ugen på den måde, at du simpelthen kan få venner alle vegne.
Hvor du går og står, falder du i snak med søde, interessante mennesker, som du bare rigtig gerne vil snakke videre med, og så kører det derfra.
Bare giv dig hen til det, for det er både hyggeligt og sjovt at blive venner med alle mulige.
En af dagene i anden halvdel af ugen er det så ret sandsynligt, at en af disse ubesværede kontakter hurtigt udvikler sig henimod et vaskeægte parforhold.
Hvad kendetegner stjernetegnet Fisk?
Hvis du er født et tidspunkt mellem d. 19. februar og d. 20. marts, er du stjernetegnet Fisk. En Fisk er en rigtig stilfuld fætter, som elsker skønhed både ude og hjemme. Som Fisk er du desuden:
• Nem at såre og støde
• Glad for at være alene
• God til at fordybe dig i eksempelvis bøger og kunst
Horoskop Fisk: det smukke liv
Skønhed og smukke omgivelser er noget, Fisken ikke kan få nok af. Som Fisk har du god stil og stor sans for æstetik, hvorfor du elsker at omgive dig med flotte ting i eksempelvis dit hjem.
Derudover holder du også af at gå på opdagelse på gallerier og kunstmuseer, mens diverse kulturelle begivenheder også altid er noget, som fanger din interesse. Her kan bl.a. diverse musikarrangementer og teaterstykker nævnes.
Derfor er du som Fisk også ofte selv en kunstnerisk type, der holder af at udfolde dig enten på stor skala eller med de mindre men stadig yderst kreative projekter i hjemmet.
Horoskop Fisk: for sensitiv?
Som Fisk er du også et yderst følsomt menneske. Denne følsomhed vil dog ofte grænse op til det oversensitive, hvilken kan skabe problemer, når du er lidt for hurtig til at blive fornærmet.
Andre skal således være rigtig påpasselig, når de har med en Fisk at gøre, hvor det virkelig handler om at være diplomatisk, så Fiskens sarte følelser ikke såres.
Men denne sans for diplomati finder du som Fisk ikke altid omkring dig, og det er noget, som kan såre dig dybt og føre til et forringet selvværd, når folk omkring dig ikke behandler dig godt.
Som Fisk hopper du således tit ind i offerollen, hvor du føler, at alle går imod dig, og det er noget, du har svært ved at komme af med igen.