Vi har givet vores hjemmeside et frisk pust med nye farver og logo og nogle nye, spændende funktioner. Se med i videoen her, og lad os vise dig de nye ting.
Velkommen til det nye Dating.dk
Kærligheden starter her, og hos Dating.dk er vi stolte over at vi kan præsentere vores helt nye app, og opdaterede design. Vi kæmper på kærlighedens side, og med det nye design ønsker vi at skabe en dybere og mere autentisk oplevelse for dig. Teknologien har måske gjort verden mere hektisk, men vi tror på, at kærligheden blomstrer bedst i et rum af nærvær, fordybelse og tålmodighed.
Vores nye og forbedret app er skabt til at modsætte sig tidens overfladiske tendenser. Vi guider dig ind på kærlighedens territorium uden den overfladiske selviscenesættelse. Vi tror på, at ægte kærlighed opstår mellem to mennesker, og vores platform er dedikeret til at hjælpe singler med at finde det autentiske kæresteforhold, og måske endda den eneste ene.
Vi har givet hjemmesiden et frisk pust med nye farver, et nyt logo og en række spændende funktioner, som vi er sikre på, vil revolutionere din oplevelse. Selvom forandringer kan virke overvældende, håber vi, at du vil tage godt imod vores nye opdatering. Du kan herunder læse om de nye funktioner.
KOM GODT I GANG
Opdag nye muligheder
Udforsk profiler
Tryk på Opdag for at tilgå fanen søgning. Her kan du udforske en verden af potentielle forbindelser på flere forskellige måder. Vores søgeside giver dig mulighed for at se alle de profiler, der passer til dine søgekriterier.
Filtrer dine valg
Du kan bruge Tilpas søgning - for at filtrere i profilerne, og tilføje eller justere dine søgekriterier.
Få skræddersyede anbefalinger
Fanen Anbefalinger viser dig profiler, som vi anbefaler specifikt til dig, baseret på dine søgepræferencer. Tryk på hjertet for at like dem, eller på krydset for at afvise dem. Profilerne får ikke at vide, hvis du afviser dem.
Udfordr dine præferencer
Giv fanen Hvad nu hvis en chance. Her kan du opdage profiler, der ligger uden for dine sædvanlige søgekriterier. Hvem ved, måske gemmer kærligheden sig lige her?
Interaktion:
Likes
Under punktet Likes kan du se, hvilke profiler der har vist interesse for dig. Under likes finder du to faner:
- Din type - viser likes fra profiler, der passer til dine søgekriterier
- Andre - viser likes fra profiler, der ligger udenfor dine kriterier.
Hvis du ønsker at matche med en af de profiler, der har vist interesse, skal du klikke på Se profil for at gå til deres profil, hvor du kan like deres profil tilbage. Når I begge har liket hinanden, bliver profilen flyttet fra Likes til Matches.
Matches
Fanen Matches er dit sted for at se, hvem du har matchet med. Start en samtale med dine nye matches ved at trykke på Send besked. Så snart du har sendt en besked, bliver dit match flyttet til fanen samtaler.
Samtaler
Under Samtaler kan du fortsætte samtaler med de profiler, du allerede har startet en samtale med.
OBS! Hvis du har en bruger fra den gamle version af Dating.dk
Andre
Hvis du har en bruger fra den gamle version af Dating.dk og gerne vil finde dine tidligere beskeder i det nye system, skal du gå til Matches og klikke på Andre. Her vil du se beskeder fra tidligere samtaler og profiler som endnu ikke er et match.
I den nye version af Dating.dk skal man matche med hinanden for at kunne have en samtale. Derfor er fanen Andre lavet til at vise de samtaler, du har med brugere, som stammer fra den gamle version af Dating.dk.
Anmodninger
Hvis du er under punktet Andre – vil du se dine beskeder og anmodninger.
Under Anmodninger vises beskeder fra brugere, som falder uden for dine søgekriterier. Hvis du gerne vil matche med profiler som ligger under beskeder eller Anmodninger kan du sende dem et like, hvis de liker dig tilbage, vil de blive flyttet til dine matches.
Optimer din profil
Du kan redigere din profil under Min profil. Her kan du tilføje billeder, udtalelser, interesser, og øjebliksbilleder, der viser din personlighed og kan være en god samtalestarter.
Vi er sikre på, at disse nye funktioner vil gøre din rejse på Dating.dk endnu mere spændende og givende. Glæd dig til at opdage, forbinde og skabe nye relationer på en helt ny måde!
Vi er bevidste om, at denne opdatering kan rejse spørgsmål, og vores kundeserviceteam er her for at hjælpe dig. Vi beder om din tålmodighed, da der kan være en længere svartid i kundeservice i denne overgangsperiode. Vi forsikrer dig om, at vi gør vores bedste for at besvare alle henvendelser hurtigst muligt.