Sådan kommer du over din eks

Det er aldrig rart, når nogen vælger os fra, og slutter en romantisk forbindelse. Det gør ondt - og kræver altid, at vi vokser for at komme videre. Dels skal vores hjerte hele, og dels skal vores mind-set genstartes. En relation er blevet brudt, og som resultat ser verden ikke ud som den gjorde før. Uanset om du forsøger at vinde din eks tilbage, eller du gerne vil over personen, finder du i denne artikel råd til at komme videre. Vejen er nemlig den samme - uanset om du ønsker at give slip eller at få din eks tilbage.


Lille disclaimer inden du læser videre:

Det vil være let at forveksle denne artikel med en strategi eller en måde at ‘spille et spil’ på, men det er virkelig ikke mit mål, når jeg deler nedenstående med dig. I stedet håber jeg, disse råd vil kaste nyt lys over din situation, så du måske ser det hele i et nyt perspektiv. Jeg håber, du vil vide med dig selv, at du virkelig fortjener én person, der VIL dig - hvorfor du aldrig vil være tjent med en person, der er i tvivl – og at du oprigtigt vil føle denne overbevisning i hele din krop. Sagt med andre ord ønsker jeg, at denne artikel kan hjælpe dig til at huske, hvor meget du er værd.

Snap out of it; Det er ikke op til dig at fikse noget en anden person har ødelagt.


Da din eks gik fra dig, brød han eller hun noget helligt. Det kan være svært at forholde sig til - særligt hvis vi elsker vores eks enormt højt - men faktum er, at din eks besluttede, at den forbindelse I havde, ikke var så fantastisk, som du troede. Han eller hun har nemlig brudt et løfte eller en fælles forståelse om, at I ville stå sammen i både gode og udfordrende tider. Det var ikke dig, der brød dette bånd, og det er derfor ikke dit job at fikse det.

Når nogen går fra os, har vi ofte en tendens til at læne os frem, fordi det at blive forladt føles forfærdeligt, og gør super ondt. Men det er ikke op til dig at ændre dig, eller prøve at forvandle dig til det din eks ønsker sig. Hvis det nogensinde skal være rigtigt for dig og din eks at være sammen igen, så er det op til din eks at bevise, at han eller hun vil jeres forhold - fordi det var ham eller hende, der svigtede dig. Af denne årsag er det bedste, du kan gøre, at give slip på din eks og begynde at bevæge dig væk snarere end at forsøge at kæmpe dig tilbage til ham eller hende.

Hvorfor er det så svært - forstå hvorfor du reagerer som du gør


En afvisning er aldrig rar. Helt fysisk får det os ud i ‘fight or flight mode’ - hvilket betyder, at vores nervesystem arbejder imod os, da vores instinkter vil råde os til at gøre det direkte modsatte af, hvad der tjener os i denne situation. Når vi forlades af nogen vi elsker, er vores hjerner indrettet således, at vi tror, det er liv eller død. Vi oplever smerte, hvilket fortæller vores krop, at vi er i fare, og dette betyder at vores nervesystem giver os instrukser til, at vi skal kæmpe med næb og klør, for at holde fast i det vi havde. Men i virkeligheden vil det blot skubbe vores eks endnu længere væk fra os, hvis vi forsøger at forhindre ham eller hende i at gå. Desuden efterlader det os i en situation, hvor vi ikke bevæger os videre imod et bedre sted.
Accepterer du derimod din eks’ beslutning, giver vedkommende plads, og prøver at forstå, hvorfor det er det rette for både ham/hun og dig, at I ikke skal være sammen, kan du begynde at få det bedre. At forsøge at overbevise din eks om at han/hun har taget fejl, vil være som at svømme imod strømmen. Du kan ikke stoppe den, eller kontrollere hvor du træder, når du svømmer mod strømmen, men du kan styre din egen retning, og der hvor du lander, hvis du i stedet overgiver dig og glider med strømmen.

Hvor kommer smerten fra - du vælger selv din overbevisning?


Når nogen forlader os, gør det som regel ondt. Om end det ikke føles rart, så er smerte dog en god ting - den viser vi er mennesker, at vi er optimister, og at vi tror på kærligheden. Men hvor kommer smerten fra? Hvis du oprigtigt tror, du har mistet dit livs kærlighed - at ingen nogensinde kan være lige så perfekt for dig - så er smerten ofte helt og aldeles uudholdelig. Er smerten i stedet, fordi du er skuffet over, at ham/ hende du var i et forhold med, ikke var den rette, så er det ofte en meget mere overskuelig form for følelse. Spørg derfor dig selv; sørger du over din eks som person, eller sørger du over drømmen om endelig at have fundet den rette? Det er naturligt at savne sin eks efter et forhold slutter - vi skal nu tilpasse vores vaner og vænne os til, at tilværelsen igen kun handler om os selv - men vi vælger selv, hvor hårdt slaget skal være. Er det sandt, at der ikke er en anden, der kan tage din eks’ plads? Vedkommende valgte jo at forlade dig, ville den rette gøre dette? Væg den overbevisning, der tjener dig bedst.

Tro på din eks når han/hun siger, det er dem og ikke dig, den er gal med


Måske du ikke vil tro på det, men din eks har ret, når han eller hun siger, det handler om dem - og ikke om dig, når de går fra dig. Hvad end der er årsagen, føler din eks sig ikke sikker på, at det skal være jer to sammen. Det kan handle om, at din eks ønsker sig noget andet, ikke har plads til en kæreste eller en million andre ting. Men uanset hvad, så kan du ikke ændre dette for din eks. Medmindre det er en kommunikationsbrist eller en anden form for misforståelse, der er skyld i, at din eks vil gå, så er der ikke noget, du kan gøre, som helhjertet kan overbevise din eks om, at denne beslutning er en fejl. Du er ikke tjent med at være sammen med et menneske, der er i tvivl, eller som ikke påskønner og elsker dig på en oprigtig måde. Du fortjener én, der synes, du er fantastisk. Og nogle gange er det sådan, at universet ikke vil give os det, vi ønsker os - ikke fordi vi ikke fortjener det, men fordi vi fortjener bedre. Husk på at det ikke er op til dig at overbevise din eks om at vælge dig. Giv hellere slip - sæt fokus på dig selv - og så må din eks selv finde vejen tilbage til dig, hvis det er det rigtige.

Kommunikation der gør det sværere at forlade dig


Når nogen slår op med dig så giv dem ret. Lyt til deres begrundelse - og uanset hvor ondt det gør, så lad ham eller hende vide at hvis de er i tvivl om jeres forhold, eller ikke føler, jeres relation er rigtig, så lyder det som om, de har brug for plads. Fortæl dem det gør rigtig ondt, men at du ønsker dem det bedste - og hvis det bedste er afstand, så må det være sådan. Sig så derefter at du heller ikke er tjent med en person, der er i tvivl.
Disse tre trin er super nødvendige. Når du ikke panikker, eller desperat forsøger at holde på din eks, men i stedet er ærlig og lytter til vedkommende, så kan din eks se, at du er forstående overfor det, han eller hun gennemgår. Idet du dernæst giver din eks ret, og siger det nok er rigtigt, at han eller hun bør tage noget plads, viser du, at du støtter dem - men du gør samtidigt også deres beslutning usikker, for det er altid lettere at gå fra nogen, når man ved, denne person længes efter én. Endeligt fortæller du med den sidste sætning din eks, at du er af et højt værd, når du medgiver, at du heller ikke er tjent med en person, der er i tvivl. Du vælger altså dig selv og at blive behandlet efter dit værd, snarere end sænke dit værd og nøjes med en person, der ikke er sikker på sine følelser for dig. Hvor super svært det end er, at vælge denne reaktion og at kommunikere på denne måde, når nogen knuser ens hjerte, så er det dog den bedste vej: Enten vil det få din eks til at genoverveje hans/hendes beslutning, eller også kan du med oprejst pande begynde at komme videre.

Løft din energi i stedet for at sænke den


Når seperationsfasen begynder, og vi konfronteres med det afsavn det i begyndelsen giver, så vær sikker på, at du gør ting for sig selv, der nærer dig. Dette er derfor IKKE det rette tidspunkt at gå ud og drikke sig fuld på eller forsøge at komme over nogen ved at finde sammen med en anden. Det er heller ikke et tidspunkt til at gå i ‘full on datingmode’, før vi er ovenpå. Dating og drinks er ting, vi gør fra et positivt udgangspunkt - ikke et lavpunkt. Ellers risikerer vi at ende i en negativ spiral, hvor vi måske vågner op med tømmermænd dagen efter en vild aften i byen uden at have været vores bedste selv, ved siden af en person der ikke er vores eks. Så bliver vi først mere deprimerede, og så savner vi vores eks yderligere ...you get the picture… No no. I stedet kan du, i denne periode, tage dig godt af dig selv ved at se gode venner og familie, bevæge din krop, så du har det godt med dig selv, spise nærende mad og bruge tid i naturen eller hvad der end føles godt for dig.


Se positivt fremad


Når det første chok eller den største skuffelse har lagt sig, kan du så begynde at se fremad igen. Omfavn det faktum at du igen er fri, og at du nu har mulighed for at forelske dig en gang til. Du vælger selv, om du ser frem imod den uvisse fremtid med gru eller glæde - og hvis jeg var dig, ville jeg vælge glæde. Beslut dig for at antage at du har det dejligste forhold i vente. Forestil dig at du kommer til at møde den helt perfekte person, når du er klar - og at der derfor er en mening med det brud, du lige har gennemgået; netop at du skulle være fri til denne næste store kærlighed. Øv dig i at stole på at universet har din ryg og i at forbinde al uvished med smukke nye oplevelser snarere end mangel på samme. Og husk så at være åben. Efter hjertesorg kan man beslutte at leve med et lukket eller et åbent hjerte. I stedet for at sætte en rusting op omkring dit hjerte, (der alligevel ikke hjælper,) så vær taknemmelig og tag den romance du lige har været igennem, som et tegn på at kærlighed eksisterer. Fordi kærligheden eksisterer giver det super meget mening at holde øjne, ører og hjertet åben, uanset hvor du går, eller hvad du laver. Måske det gør ondt at få knust sit hjerte - men hold op hvor bringer kærlighed bare meget glæde ind i livet, og hvor er det smukt, at hjertet kan heles igen og igen - og lære os så meget på vejen.

Opret en profil på bare 3 minutter

Hvad søger du?

I alderen...

Der bor i...

Artikler

Profiler på Dating.dk

Opret din gratis profil nu

- når du er klar til en rigtig kæreste

Bliv klogere på singleliv og kærlighed

Ja tak - jeg vil gerne modtage Dating.dk's nyhedsbrev og være sikker på altid at få nyheder, events, inspiration, markedsføring og tilbud direkte i min indbakke

Tilmeld

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet. Vi passer godt på dine oplysninger - læs mere i vores persondatapolitik.

Kærligheden starter her

Opret din gratis profil nu

Jeg er kvinde Jeg er mand