Kærestesorger - Sådan kommer du videre

At blive forladt af sin kæreste er noget af det værste, man kan opleve; det fremkalder en altomfavnende bølge af hjerteskærende følelser, der er svære at kontrollere og takle. Du ser måske ikke noget lys for enden af tunnelen efter et svært brud – men fat mod. Der er er håb forude for selv den værst ramte.
Læs her om de forskellige kærestesorgsfaser, enhver ulykkelig kærlighedsramt går igennem – mænd såvel som kvinder – samt lær hvordan du bedst muligt kommer videre efter hjertesorg.

De 4 faser i kærestesorg


Vi er alle forskellige med forskellige måder, hvorpå vi håndterer stærke, overvældende følelser som følge af et kærestebrud. Men selvom man ikke kan skære hver person over én kam, kan kærestesorger blive inddelt i 4 hovedfaser, der alle påvirker os på den ene eller anden måde.

Fase 1: Chok


I denne begyndende fase føler du dig højest sandsynligt ved siden af dig selv; du forsøger måske at øge søvnen for at glemme den forfærdelige følelse af hjertesorg. Men oftest vil din søvn være plaget af rastløshed og mareridt om dit ødelagte forhold. Du vil opleve en følelse af forvirring, håbløshed og meningsløshed – ”er jeg virkelig ikke i et forhold med ham/hende mere”? Du kan tilmed føle fysiske symptomer såsom smerte i mave og bryst.
Det er ligeledes i denne fase, hvor der er størst chance for utilregnelig opførsel i form af udbrud af gråd, vrede og uovervejede handlinger.

Fase 2: Krise


Efter den værste chok har lagt sig, kan du begynde at forstå situationen og sætte tingene i perspektiv. Du vil derfor begynde at tænke minder igennem af dig og ekskæresten, som kan medføre humørsvingninger; du kan gå fra sorg til kærlighed, fra ensomhed til tvivl, fra vrede til savn osv. Nogle dage kan du føle dig i bedring, men de fleste dage vil dog være præget af dit knuste hjerte.
I denne fase har du endnu ikke opgivet håbet om at finde sammen med ekskæresten igen. Du vil måske forsøge at fremstå som om, du har det fint, selvom det modsatte er tilfældet. Dette bunder sandsynligvis i den tro, at hvis du virker i kontrol, vil din fremtræden måske få din eks til at indse, hvor dejlig, du er, og derved tage dig tilbage.

Fase 3: Bearbejdning


Når du kommer til denne fase er du i bedring. Du har så småt indset, at du og din eks ikke finder sammen igen. Du kan mærke en følelse af balance i dit følelsesregister, og du græder ikke så ofte mere, som i de foregående faser. I stedet for at føle dig knust over minderne af din ekskæreste, begynder du at tænke mere objektivt på jeres forhold; hvorfor gik det galt? Hvilke fejl begik jeg selv?
Derudover vil du begynde at tænke, at der skal ske noget nyt – hvad enten det er nyt tøj, en ny hobby, nye spisevaner, nye venner osv. Denne fase er derved også kendetegnet ved, at du forsørger at genopbygge eller genopdage dig selv.

Fase 4: Ny-orientering og accept


Når du er nået til denne fase, er du for alvor begyndt at komme dig over din kærestesorg. Du kan måske stadig i ny og næ føle dig skidt tilpas, men du kan nu begynde at indrette dit ”nye” liv efter bruddet, og du føler dig som en hel person igen.
Du vil føle en oprigtig interesse i at møde nye mennesker, hvilket afspejler din indforståethed omkring, at du og ekskæresten ikke finder sammen igen. Du er måske tilmed nået til det punkt, hvor du ikke har lyst til at finde sammen med velkommende igen, selvom muligheden skulle byde sig.
Kærestesorgsprocessen kan vare i alt fra 6-12 måneder, hvilket kan virke som lang tid. Det er dog vigtigt at notere, at denne fase skal fungere som punktummet for din kærestesorg. Efter denne fase, er dit knuste hjerte fuldt ud helet, og du er klar til at lede efter en ny kæreste eller genopdage singlelivet.

8 brugbare råd som hjælp mod et knust hjerte


Der findes ingen specifik behandling af kærestesorger – selvom det kunne være rart. Men uafhængig af hvilken fase, du befinder dig i, er der er en række gode råd, du kan tage i brug på vejen hen imod et helet hjerte. Det kan være en langvarig proces at komme sig over kærestesorger, men ved at have disse råd in mente, kan du fremme helingsforløbet, og derved lettere komme videre efter et brud.

1. Værn om dig selv


Selvom det kan være nemmere sagt end gjort i de første faser, er det vigtigt, at du plejer dig selv ved at få noget mad indenbords, få nok søvn og frisk luft. Gå gerne nogle ture, hvil dig i løbet af dagen og få sovet om natten.

2. Lad dig selv føle hjertesorgen


Kærlighed gør dig sårbar, da den åbner op for alle dine dybeste følelser såsom angsten for at miste og sorgen over alle de knuste drømme som følge af ulykkelig kærlighed. Kærlighed går derfor hånd i hånd med alle disse uønskede følelser – men hvis der ikke fandtes kærlighed, hvad ville man så føle? Ligegyldighed?
Det er menneskeligt at føle, og det er derved også vigtigt, at du tillader dig selv at føle sorg i stedet for at lægge låg på dine naturlige følelser i forbindelse med et kærestebrud – selvom det kan være ubehageligt. Acceptér, at du er såret, og at det er helt ok.

3. Tal med familie og venner om, hvordan du har det


Uanset hvilken fase, du måske befinder dig i, er det essentielt for din helingsproces, at du får snakket ud om, hvordan du har det. Undgå derfor at isolere dig selv, selvom det kan være fristende at skjule, hvad du måske selv anser som en ”kærlighedsfiasko”. Indrøm i stedet, at ud sørger og er sårbar. Sådan undgår du også at føle dig ensom.
Det er særdeles nyttigt at få sat ord på dine følelser, så du måske selv kan forsøge at få styr på virvaret af tanker. Det er ikke nødvendigvis målet at modtage råd og velmenende fraser som ”der er mange andre fisk i havet”. Du har måske bare brug for et lyttende, tilstedeværende øre, så sørg for at snakke med de personer, der uden tvivl vil være der for dig gennem den svære tid.

4. Tag dig god tid


Hver kærestesorgsfase varer forskelligt fra person til person alt afhængig af forholdet, tilknytningsgraden til din eks og dig som person. Der er derfor ikke en bestemt tidshorisont for, hvornår du bør være kommet videre. Man kan ikke tvinges ud af en sorgproces, så tag dig den tid, du har brug for. Du vil gradvist føle dig bedre tilpas – men vær tålmodig med dig selv.

5. Lad din ulykkelige kærlighed komme til udtryk


Vær ikke bange for at råbe, skrige, græde og slå løs på puden. Det er helt normalt at ville give los på de ophobede følelser, så hold dig ikke tilbage. Man får det betydeligt bedre efter at have grædt igennem i 15 minutter, end ved at lægge låg på dine stærke følelser i forbindelse med hjertesorg.

6. Gør det klart for dine omgivelse, hvad du har brug for


Dine tætte venner og din familie står helt klart på spring for at hjælpe dig igennem dine hjertesorger. Men de ved måske ikke, hvordan de skal bære sig ad. Vær derfor åben og tydelig omkring, hvad du har brug for. Har du allermest brug for en skulder at græde ud på, eller et lyttende øre? Kun du ved, hvordan du har det, og hvilken slags støtte, der hjælper dig bedst igennem den svære tid.

7. Vent med at indlede et nyt forhold


Selvom du måske føler dig klar til at blive forelsket igen, er det en god idé at vente med at træffe sådan en stor beslutning. Kig indad og mærk, om det i virkeligheden er et nyt forhold, du søger, eller om du bare føler en trang til at blive elsket igen. Føl, at du er i balance, før du kaster dig forhastet ud i et nyt forhold.
Læs også: Hvad er kærlighed? Find og genkend kærligheden

8. Bliv herre over dit liv igen


Efter at være kommet ud af et langvarigt forhold, kan du måske godt føle, at du har afgivet magten og kontrollen over dit liv. Bliv derfor herre over dit liv igen ved at lægge kortvarige ugeplaner eller månedsplaner, som eksempelvis at planlægge, hvad der står på menuen de næste par dage. Dette kan hjælpe dig på rette vej i de sidste faser i din kærestesorg, og derved fremme din helingsproces.

Klar til at møde nye singler?


Er du kommet helskindet igennem kærestesorgens 4 faser, og føler dig klar til at træde ud på datingscenen igen? På dating.dk kan du møde nye, friske singler, og muligvis åbne døren for et nyt kærlighedseventyr – måske endda dit sidste, hvem ved? Opret en gratis profil her.

Opret en profil på bare 3 minutter

Hvad søger du?

I alderen...

Der bor i...

Artikler

Profiler på Dating.dk

Opret din gratis profil nu

- når du er klar til en rigtig kæreste

Bliv klogere på singleliv og kærlighed

Ja tak - jeg vil gerne modtage Dating.dk's nyhedsbrev og være sikker på altid at få nyheder, events, inspiration, markedsføring og tilbud direkte i min indbakke

Tilmeld

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet. Vi passer godt på dine oplysninger - læs mere i vores persondatapolitik.

Kærligheden starter her

Opret din gratis profil nu

Jeg er kvinde Jeg er mand