Det er let at blive til en kamæleon i et parforhold. Især hvis du er en pausefisk først. Som jeg var. Måske kan du genkende noget af min historie om at være single og (meget) søgende:
I en lang periode føltes det at finde en kæreste ligeså vigtigt for mig som f.eks. at komme på toilettet, når man har spist pad thai med rejer fra en gadehandler i Thailand, der ikke har haft tid til at være på hygiejnekursus for nylig. Altså MEGET vigtigt.
Ikke fordi jeg længtes efter at bruge mine fredag aftener på at se Disney Sjov og spise (for meget) bland selv-slik med et par børn og en mand – men fordi mit liv var som at se på pausefisk i fjernsynet, selv om jeg kun var først i 30’erne.
En kæreste var lig med et mere spændende liv
Jeg arbejdede med noget, som nogen havde tilbudt mig at arbejde med, og jeg havde sagt ja. Mest fordi jeg ikke vidste, hvad jeg ellers skulle.
Samtidig var mit sociale liv kun en lille smule mere spændende end at gøre toilettet rent efter en, der har spist pad thai med rejer fra en hygiejneudfordret gadebod i Thailand.
Mine veninder var flyttet fra byen sammen med deres kærester og havde fået børn. Jeg kunne ikke se, hvordan jeg skulle møde nye veninder. Jeg så meget fjernsyn derhjemme. Alene.
At finde en kæreste virkede som en nogenlunde hurtig vej til et mere interessant og meningsfuldt liv – men jeg glemte en lille detalje: De færreste mennesker synes, at pausefisk er interessante i længere tid ad gangen. De mænd, jeg blev tiltrukket af, syntes det i hvert fald ikke.
Skifter du farve efter din kæreste?
Hvis nu det alligevel var lykkedes mig at komme i et parforhold dengang, havde jeg sandsynligvis udviklet mig til en kamæleon i stedet for en pausefisk.
En kamæleon er en, der skifter farve efter sin kæreste, fordi hun ikke har sin egen farve. Hun ved ikke, hvad hun selv vil, eller hvad hun drømmer om.
Så når hendes kæreste foreslår, at de flytter sammen i et håndværkertilbud i hans hjemby, der faktisk ikke rigtig er en by og ikke har noget byskilt, siger hun ja. Ikke fordi hun drømmer om at flytte på landet, men fordi hun ikke vil være en pausefisk igen.
Og når han foreslår, at de bruger deres ferie og opsparing på at sætte håndværkertilbuddet i stand, så siger hun ja. Ikke fordi hun altid har drømt om at renovere et hus fra 1891 med tvivlsomme elektriske installationer. Heller ikke fordi hun har noget, man med rette kan kalde en opsparing. Men fordi han gerne vil.
Når han foreslår, at de prøver en trekant, siger hun ja. Ikke fordi hun er specielt interesseret i det, men fordi han er. Fordi hun er bange for at være kedelig.
Bliv klogere på kærlighed
For en kamæleon, der bliver single, virker det tit nemmere at snige sig langs nogle grå sten hen til den næste mand, der har en farve, end det gør at blive pausefisk igen – eller finde sin egen farve.
Men som single har du en fantastisk mulighed for at stoppe op og finde din ”farve” – for at lære dig selv at kende, når der ikke er en kæreste til at ”farve” dine valg. Og for at uddanne dig i kærlighed.
Meget få af os har lært, hvordan kærlighed ”fungerer”. Vi har samlet nogle ideer op hist og her fra ”Pretty Woman” og ”Dirty Dancing” – og fra kærlighedsromaner og det, vi ser på overfladen af andre menneskers parforhold. Derfor går vi rundt med en masse forskruede forestillinger om, hvordan det ser ud at være i et forhold. Og de forestillinger har virkeligheden for det meste meget svært ved at leve op til.
Jeg foreslår, at du tager dig tid til at lære dig selv at kende – og et godt sted at søge inspiration er f.eks. i bøger om kærlighed, parforhold og selvudvikling. Det er en fantastisk investering i at finde din ”farve” – og i et fremtidigt parforhold.
Hvem har skrevet det her? Pia Loulou er forfatter og journalist og indehaver af "Loulou’s Library", som er et forlag/blog/fællesskab for singlekvinder. Hun har bl.a. skrevet bogen ”Den dag jeg stoppede med at græde over mænd – 23 hemmeligheder, halve sandheder og hele løgne om kærlighed og dating”.