9 dating tips til kvinder

Oplever du, at de dates, du vover dig ud i, ender med enten at ebbe ud i sandet eller udelukkende har en seksuel karakter? Dating kan være svært. Men med nogle ganske enkle råd, tips og tricks, kan du vende dine dates og online dating til at blive mere meningsfyldte.

Når du har læst den her artikel, har du således fået 9 holdbare dating tips, som indeholder både 5 do’s og 4 dont’s til dit næste datingeventyr. Derudover får du undervejs også nogle værktøjer og øvelser, som du kan bruge med det samme.

Her til sidst: Tro ikke, at du skal huske og implementere alle nedenstående tips. Udvælg dem, der giver mening for dig og fokusér så på dem, når du dater. Det er meningen, at disse tips skal give dig ro i maven og et smil på læben – ikke det modsatte.

1: Vær dig selv
Når du viser, hvem du virkelig er og gør dig umage for at være den bedste version af dig selv, giver det et positivt indtryk af dig. Du fremstår selvsikker. Det er noget, de fleste bliver tiltrukket af. At være åben og vise sin personlighed gør det også nemmere for dig og din date at komme hurtigt ind på hinanden.

Især hvis du har et ønske om, at den relation, du er ved at opbygge gennem online dating og måske snart en fysisk date, skal munde ud i noget meningsfyldt og reelt. Så er det vigtigt, at du er tro mod dig selv, dine værdier. Lad personen, du skriver og taler med mærke, hvad du ’bringer til bordet’.

Dertil skal også siges, at hvis føler daten er overfladisk, og du kan mærke, at du ikke er i stand til at være dig selv i din dates selskab, så overvej, om det måske er, fordi I bare ikke klikker. Det nytter ikke noget at forsøge at være det, du tror, han/hun vil have, at du er. Det er ikke langtidsholdbart.

Lige inden du tager af sted på date, så mind dig selv om, hvilke fantastiske styrker du har. Det er ikke noget, du som sådan skal bruge på din date. Men når du er opmærksom på, hvor fantastisk du er, og hvorfor du er det, så vil du have nemmere ved at være dig selv, når du møder en sød fyr/pige. Og selvtillid og selvværd er attraktivt. Derfor får du her en øvelse, der hjælper dig på vej.

Øvelse: Brug 5-10 minutter på at finde fem personlige styrker, som du selv sætter pris på, og som virkelig viser, hvem du er. Find gerne en situation i hovedet, der beviser hver af dine styrker. Brug tanker på virkelig at mærke, at styrkerne er sande.

2: Gør din datingprofil personlig
Din datingprofil skal udstråle og vise den, du er. Den skal vise dig fra din bedste side og samtidig skille sig ud fra mængden.
Når du gerne vil fange opmærksomheden fra den rigtige søde person via din datingprofil, så skal vedkommende ikke være i tvivl om, hvad det er, han/hun ’får’. Din datingprofil skal samlet set fortælle en positiv historie omkring, hvem du er. Både teksten og dit profilbillede skal vise dig, din personlighed og dit liv. Har du en særlig hobby, er du vild med katte, eller rejser du meget? Så tænk på at vise det gennem dit profilbillede.

  1. Brug positive ord i profilteksten.

  2. Vis, at du har et aktivt og spændende liv.

  3. Vær konkret – skriv fx ikke ’jeg har god humor’. Giv et eksempel på det.

  4. Skriv evt., hvad du søger i en partner – uden at blive for specifik.


3: Vis positiv interesse, og flirt løs
Selvtillidsøvelsen, som du fik i råd nr. 1, kan hjælpe dig med at bevare din integritet og ikke overskride dine egne grænser. Næste skridt, når du vil sikre dig en fantastisk og tiltrækkende udstråling, er at være positiv – og flirte!

Og hvordan flirter man så? Uden at det kræver for megen energi og komplicerer daten. Grundlæggende handler det at flirte om at udvise positiv interesse for den person, du kommunikerer med:

  • Når I skriver sammen, så brug positive og flirtende ord. Spørg ind, når du kan mærke, at han taler om noget, han er passioneret om.

  • Når I sidder overfor hinanden, så sørg for at have et åbent kropssprog. Læg mobilen fra dig og kig vedkommende i øjnene.


4: Tag chancer!
Dating og flirt går ud på at have det sjovt. Hjertet må gerne skippe et slag, når I laver noget spændende sammen eller taler om noget sjovt. På den måde kommer I også hurtigere ind på hinanden. At tage en chance kan også være noget så simpelt, som at åbne op og fortælle om en af dine store passioner, som du ved, vedkommende ikke kommer udenom, hvis han/hun fortsætter i dit selskab.

Det kan dog ikke umiddelbart anbefales at invitere en person på date, før I har skrevet og lært hinanden lidt at kende online først. Men lad der ikke gå for længe. Tag chancen, og spring ud i at invitere personen på date, når du kan mærke, at du begynder at være tryg ved situationen eller klar til at mødes med ham/hende. Efter daten kan du jo også tage chancen og være den første, der skriver.

5: Overvej en hverdagsdate
Oplever du ofte, at første date ender i engangsknald, eller er du nervøs for, hvad du skal tage på, eller hvor meget alkohol du vil drikke? Så kan vi varmt anbefale at overveje at invitere daten på en hverdagsdate.

En hverdagsdate har en helt anden afslappet atmosfære. Når I mødes på en café i jeres hverdagstøj om eftermiddagen, er der fjernet en masse pres og fordomme, omkring hvad der skal ske. På den måde bliver det meget mindre formelt. Og hvis det går godt, kan I jo sagtens aftale at mødes til en aftendate weekenden efter.

6: Hav ikke for høje forventninger
Undgå skuffelser og overdrevet nervøsitet, som tager over. Du har måske en helt klar idé i hovedet om, hvordan din drømmedate er, ser ud og opfører sig. Du har vel nærmest en mental tjekliste, hvor du lige kan vinge af, når han lever op til de forskellige krav, du har. Drop den! Smid den i din mentale papirkurv, og vis åbent, at du gerne vil lære netop vedkommende at kende.

Drop tanken om, at han skal være din drømmepartner, som du forestiller dig, at drømmepartneren er. Du risikerer at afvise eller gå glip af en virkelig skøn, stabil partner. Når dine forventninger er for høje, bliver du nemmere skuffet og hurtigere nervøs.

Så skru ned for, hvad du forventer, han/hun skal være. Hvem ved, måske overrasker vedkommende dig?

7: Tag ikke første date for seriøst
Tag første date for, hvad det er. Det er en chance for, at I kan lære hinanden bedre at kende. Og hvor meget er der i virkeligheden på spil, hvis I ikke klikker? I bund og grund kan kemi ikke forceres. Prøv derfor at slappe af og have det sjovt på første date – i stedet for at have en fasttømret forestilling om, at det absolut er drømmepartneren, du skal møde.

Hvis du er nervøs, kan det være et tegn på, at du har for høje forventninger, eller at du er usikker på dig selv. Det kan du ikke nødvendigvis lige stå og arbejde med midt under en date. Får du behov for at finde ro under den første date, kan du gå på toilet og bruge et par minutter. Der skal ikke mere til.

Øvelse: Her fokuserer du på din vejrtrækning med 4/7/8-øvelsen: Træk vejret ind i 4 sekunder, hold vejret i 7 sek. og pust i 8 sekunder. Gentag nogle minutter, indtil du kan mærke, at du falder til ro.

8: Spil ikke kostbar
Overvej, hvordan du ville føle det, hvis din date virkede for lukket, kostbar og reserveret. Tiltaler det dig? Forsøg derfor at åbne op. Fortæl om de ting, der gør dig glad i hverdagen, dine aktiviteter og interesser. Når man fortæller om sig selv, og spørger ind til den andens personlige passioner, så er det også lettere at ’bryde isen’. Fx behøver du heller ikke vente på, at det er daten, der skriver dagen efter.

Hvis du er reserveret som person, skal du selvfølgelig være dig selv. Det er klart. Du kan evt. gøre din date opmærksom på, at du har det sådan, og at du lige har brug for mere tid til at åbne dig op.

9: Drik ikke for meget alkohol
Helt simpelt: Drik dig ikke totalt i hegnet på første date. Det kan let få dig til at gøre ting, som du fortryder dagen derpå. En let måde at undgå det på er at gøre, som i punkt 6 og gå på hverdagsdate.

Der er naturligvis intet i vejen for at få en øl og/eller en drink. Men tag det ikke for vidt. Det kan også gøre det svært at komme ordentligt ind på hinanden og lære hinanden at kende på en meningsfyldt måde under indflydelse af alkohol.

Opret en profil på bare 3 minutter

Hvad søger du?

I alderen...

Der bor i...

Artikler

Profiler på Dating.dk

Opret din gratis profil nu

- når du er klar til en rigtig kæreste

Bliv klogere på singleliv og kærlighed

Ja tak - jeg vil gerne modtage Dating.dk's nyhedsbrev og være sikker på altid at få nyheder, events, inspiration, markedsføring og tilbud direkte i min indbakke

Tilmeld

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet. Vi passer godt på dine oplysninger - læs mere i vores persondatapolitik.

Kærligheden starter her

Opret din gratis profil nu

Jeg er kvinde Jeg er mand